Bourgogne, Maison Leroy, Bourgogne Rouge 2014
kr. 679,00 inkl. moms
Bourgogne, Maison Leroy, Bourgogne Rouge 2014
Denne vin er en karakteristisk rød Bourgogne fra Leroy, der af mange regnes som værende en af de ypperligste vinmagere i området og historien. Her finder man mørke kirsebær, blommer, tørrede roser, lidt jordede og blide røg-noter, med en afbalanceret syre samt en rig, krydret finish. Der er ingen tvivl om, at dette ikke blot er “Pinot Noir” men Bourgogne i en af sine mest karakteristiske klæder. Regionens terroir skinner klart igennem, og man forstår, hvorfor Madame Lalou Bize-Leroy er så velanset en vinmager. Der er en bemærkelsesværdig høj kvalitet, kompleksitet og tydelige spor af “Madames” signaturstil.
Ikke på lager
Domaine Leroy
Domaine Leroy står uomtvisteligt som et af de bedste domainer i Bourgogne. Madame Lalou Bize Leroy er samtidig med sit delvise ejerskab af Domaine de la Romaneé Conti, uden tvivl en af vinbranchens vigtigste personligheder. Hendes vine er uden sidestykke og nævnes ofte som noget det ypperste der produceres i hele verden.
Efter bruddet med Domaine de la Romanée-Conti i 1992 kan man konstatere, at Madame Lalou Bize-Leroy godt kan at stå på egne ben. Hun har på rekordtid formået at skabe et personligt vinmæssigt udtryk, som kvalitativt er på samme niveau som Domaine de la Romanée-Conti.
En af årsagerne til Domaine Leroys imponerende kvaliteter er, at Madame Lalou Bize-Leroy har et af Bourgognes laveste høstudbytter – helt ned til 9 hektoliter pr. hektar. Udbyttet af hendes i alt 22 hektarvinmarker er på kun 40.000 flasker. Til sammenligning giver Domaine de la Romanée-Contis 25 hektar omkring 94.000 flasker vin. Druerne til Domaine Leroys vine er biodynamisk.
Lalou Bize-Leroy forsøger på bedste mulige måde, at bevare hver enkelt vins terroir. Det er netop denne kunst, som hun mestrer til perfektion. Ligeledes kan man også tydeligt fornemme i hendes Saint Veran, at hun har unik forståelse for, at den specielle kridtholdige jord i Maconnais skal behandles helt specielt.
Det er måske hendes opvækst i Meursault, som giver dette særlige talent for de hvide vine fra Côte de Beaune. Det som har gjort Leroy verdensberømt er dog de røde Bourgogner. Det siger sig selv, at hun er specialist i Côte de Beaune, idet det er hjemsted for Maison Leroy. Specielt er Auxey-Duresses fra Leroy legendarisk. Men købet af jorderne under Domaine Leroy og Demaine Remy har gjort, at Lalou har udviklet en ligeså fin fornemmelse og forståelse, for den ekstremt komplekse terroir i Côte de Nuits.
Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.