Californien, Napa Valley, Napanook 2016
kr. 699,00 inkl. moms
Californien, Napa Valley, Napanook 2016
Very deep purple-black in color, the 2016 Napanook Proprietary Red Wine is composed of 84% Cabernet Sauvignon, 9% Petit Verdot and 7% Cabernet Franc aged in 20% new oak. A beautiful perfume of violets, aniseed, truffles and lavender is just starting to emerge over a core of warm cassis, blackberry preserves and ripe plum plus hints of cedar chest, chocolate box, rare beef and cardamom. The palate is medium to full-bodied and firmly textured with very ripe tannins, gradually revealing layers of black and blue fruits plus loads of earthy sparks, finishing with amazing freshness and depth.
Score: 93/100 Wine Advocate
3 på lager
Dominus Estate
Dominus Estate, der ligger smukt i Yountville i hjertet af Napa Valley er blevet en institution i hjertet af Napa Valley hvorfra franske Christian Moueix og hans team år efter år indfanger det unikke terroir, der findes på deres historiske Napanook Vineyard.
Dominus Estate blev berømt fra dag ét fordi vinen mødte markedet med en hidtil uset elegance og kompleksitet og op gennem 1990’erne blev vinen og Christian Moueix et forbillede for en ny generation af unge vinmagere, som ønskede sig, at resultatet af deres arbejde blev til mere end bare solskin på flaske med stor WOW-effekt.
Christian Moueix blev samtidig en af de mest markante fortalere for, at al vinfremstilling begynder i vinmarken, og at vinene gerne måtte afspejle naturens diversitet frem for at fremstå nærmest ens år efter år. Af samme grund sker der hvert eneste år små justeringer i Dominus. Drueblandingen er aldrig helt den samme og fadlagringstiden varierer med op til 6 måneder således at forholdene i Napanook Vineyard eksponeres bedst muligt i hver enkelt årgang.
I de første år (1983-1990), mens Dominus endnu var i sin spæde start og endnu ikke var helt etableret som brand, bestilte Christian Moueix motiver til etiketterne fra en række kunstnere, og de få flasker, der er tilbage fra denne pionerperiode er i dag eftertragtede samlerobjekter, selvom selve vinene for længst har passeret zenit. Kunstneretiketterne forsvandt i 1991, og siden har vinen været udstyret i klassisk Bordeaux-stil, hvilket på smukkeste vis signalerer, hvad vi kan forvente af indholdet.
Christian Moueix er delvis uddannet i Californien og arbejdede blandt andet på Beaulieu Vineyards i slutningen af 60’erne og fik tidligt stor veneration for vinene fra Napa Valley. Så efter den såkaldte “Judgment of Paris 1976” (som Steven Spurrier arrangerede med det resultat, at Stag’s Leap Wine Cellars uddelte bøllebank til den fornemme kvartet Château Mouton-Rothschild, Château Haut-Brion, Château Montrose og Château Leoville Las Cases) voksede hans lyst til at etablere sig i USA.
Han valgte at skyde genvej og henvendte sig i 1982 til søstrene Robin Lail og Marcia Smith som netop havde arvet Napanook-vingården fra deres fra deres far John Daniels, som var en af pionererne i Napa Valley. Søstrene takkede ja til et joint venture og i 1983 fik Jean-Claude Berrouet fri fra Petrus, Château Trotanoy og Château La Fleur Petrus i Pomerol for at lægge en fransk hånd på den første Dominus.
Partnerskabet med søstrene fortsatte på papiret i 12 år, men tankegangen og de massive investeringer (blandt andet i den nu arkitektonisk ikoniske vingård (tegnet af Jacques Herzog og Pierre de Meuron) var franske, og derfor blev Lail-familien kørt ud et sidespor i 1995, samme år som Dominus Estate for første gang producerede 2. vinen Napanook.
Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.