DKK 999,00 inkl. moms

2011 Valbuena er 2. Vinen hos Vega Sicilia.

Den er produceret på 95% Tempranillo & 5% Merlot, som er modnet fem måneder i 20.000 liters egekar, 18 måneder i nye tønder (50% fransk og 50% amerikansk eg), tre måneder i brugte tønder og derefter fem måneder i beholderne igen før de bliver aftappet. Denne vin har stor præcision og skarphed, og er meget ren med afgrænsede aroma og smag. Det er en verdensklasse vin.

Score: 94/100 Robert Parker

Ribera del Duero, Bodegas Vega Sicilia

Bodegas Vega Sicilia er beliggende i Ribera del Duero på den tørre højslette, øst for byen Valladolid. Ejendommen ligger i 765 meters højde og producerer nogle af verdens fineste vine.

I 1859 overtog Don Eloy Lecanda Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir. Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró. Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Denne blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene. I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen af vin

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok. Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 ha med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”.

Vega Sicilias bedste vine tilbringer en minimum 7 år lang og gådefuld rejse på træ. Efter 1 år flyttes vinene fra de store egetræsfade til mindre, næsten nye fade. Derefter flyttes de igen til nye fade for en etårig periode. De sidste 3 år ligger vinene på gamle fade, hvor de omstikkes hver tiende måned. Rejsen ender med 2 års hvile på flasker. Visse årgange lagres dog i længere tid på træ eller flaske før frigivelse. Vega Sicilia har sine egne værksteder, hvor man laver og reparerer fadene. Træet er nøje udvalgt og har en stor indflydelse på vinenes aroma, smag og tannin. Vega Sicilia vinene distribueres ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin. Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

På Vega Sicilia produceres vinene Unico, Unico Reserva Especial og Valbuena. Derudover producerer Vega Sicilia vinen Alion.